23948sdkhjf

Ulovlig Jysk-butik i Vejle

Stor Jysk-butik i butikscenter i Vejle skal enten ændre varesortiment eller lukke, lyder dom fra Vestre Landsret.
Vestre Landsret har stadfæstet Vejle Kommunes dom om, at den 1.700 kvadratmeter store Jysk-butik i butikscenteret på Dandyvej er indrettet i strid med planlovens regler. Det skriver EPN.dk.

I 2009 sagde Vejle Kommune ja til, at Jysk kunne leje sig ind i Dandycentret, da sengekæden her havde planer om at vokse og udvide sit varesortiment med ungdomsmøbler og senge. Det pågældende center er nemlig forbeholdt butikker med pladskrævende varer såsom møbler, køkkener eller tømmer. Men det kan Jysk ikke leve op til. Allerede et år efter sender kommunen sit første påbud til Jysk om enten at ændre i sit varesortiment eller decideret flytte.

Dette påbud blev senere anket til Natur- og Miljøklagenævnet og videre til domstolene, men alle instanser er enige i, at kommunens påbud holder.

Landsretten siger i sin begrundelse, at Vejle Kommune i sin oprindelige godkendelse skriver til Jysk, at "butikkerne godkendes til sag for alene pladskrævende varegrupper".
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093